efterårsyogaskole

yogaskolen

på Langeland

sadhana yoga 

flere og flere søger mere ro i deres hverdag...


derfor tilbyder yogaskolen shanti et helt nyt koncept med en regelmæssig yogisk livstil, som kan blive grundlaget til at bringe mere plads og ro ind i hverdagen.

 

dagene indrammes af meditativ yoga 2 timer morgen og aften og byder derudover på workshops om yogisk filosofi, bl.a. de gamle skrifter som Ramayana'en og Bhagavad Gita og med dagens yoga sutra og dagens eventyr med hindugudernes symbolik bl.a. med udgangspunkt i den indledende bøn.

 

programmet er sat op som en helt anderledes nærmest ashram-agtig yogaskole, hvor vi starter hver morgen med to timers yoga sammen, derefter spiser vi en nærende brunch inden 2 timers formiddagsklasse i yogafilosofi, mens eftermiddagen er fri til at slappe af, gå i skoven eller på individuel opdagelse i naturen, som på billedet nedenfor, hvor vi har været ude og samle blade, blomster og kogler ind til den fineste efterårsmandala.

´

sammen - og alligevel hver for sig

dvs vi praktiserer bevidst nærvær også udenfor måtten, hvor vi på alle måder øver os i at være tro mod os selv og alligevel sammen - i nuet!


der er altid mulighed for at være alene, og ingen deltagelsespligt i noget som helst.

hele konceptet bygger på at lære sig selv bedre at kende, at sætte og måske flytte sine grænser med lysten og friheden til at være sig selv 100% tro!

at overvinde sin angst, ikke blot i forbindelse med eksempelvis at stå på hovedet, er noget, som vi kan tage med os udenfor måtten.


køkkenet er åbent 24/7 og vi spiser generelt vores måltider sammen.

yogaskolen giver med sit daglige faste skema en stabil praksis for at alle kan skabe hver sin egen yogiske vej med sig selv i fokus.


program

dagligt på nær onsdag formiddag 

7-9             meditation, pranayama og yoga-asanas

9-9.20       olietygning

9.30           fælles brunch

11-13          yogafilosofi
                   fri

15-17          mauna/stilhed
17-19          meditativ yoga

19.30         middag

21.00         meditation/tratak

22.22         godnat

  

en yogisk hverdag i et fællesskab kan være en særlig chance for at opleve at vende hjem til sig selv - og hvile i det!


kroppen blir stærkere og mere smidig dag for dag!

men målet er stadig en tilstand... 

 

stilhed (mauna)

er en del af det yogiske liv,

hvorfor der på efterårsyogaskolen er perioder i stilhed

- mere om den spirituelle disciplin, mauna her

 

når vi går til yoga, oplever vi sjældent mere end trin 3 = asanas - trin 4 = pranayama og måske trin 6 = koncentration og trin 7 meditation.


trin 1 = yamas og trin 2 = niyamas står som etik med praktiske leveregler.


disse to grundtrin er basis for sadhana og hele udgangspunktet for livet i en yogaashram, hvor man ikke kun arbejder med sin fysiske styrke og smidighed men mere med hvem vi er som mennesker...


udover 4 timers praktisk yoga med asanas, meditation og dagens pranayama er der en formiddagsklasse i yogafilosofi om teorien bag med gennemgang i yogaens 8 trin og plads til spørgsmål fra yogatimerne - niyamas vil være i fokus og man opfordres til at føre dagbog og lave hjemmearbejde i forhold til sine individuelle issues og mål.


sadhana yogaskolerne

mange har gennem årene og særligt i de sidste år spurgt mig om jeg laver uddannelser indenfor yoga...mit svar har det sidste år været - snart!

NU sker det 😊


det er min opfattelse, at flere, som vælger en yogalæreruddannelse - en såkaldt TTC (teachers training course) på typisk 2-300 timer - egentlig ikke ønsker at blive yogalærer men derimod yogi - dvs. at få yogaen integreret ind i hverdagen og ud i livet udenfor yogamåtten - et yogisk liv i tanke ord og handling = SADHANA

rent praktisk

i skolernes efterårsferie 2021

uge 41 + 42 efterårsyogaskole

fredag den 15. - søndag den 24.oktober  

yogaskolen er et nyt koncept, hvor man deltager i det antal dage, som man har lyst - så længe der er plads på holdet i minimum 2 op til 9 dage...


HVOR

vi skal bo på det nye yogacenter Shanti Retreat, der er en charmerende gammel landsbyskole med bindingsværk og stråtag omgivet af dejlig have omdannet til en ny yogaskole med gode rammer til at dyrke yoga og meditere sammen i et dejligt fællesskab...

tæt på den fredede ganske særlige bondegårdsskov, en fin landsbykirke og i gåafstand til kysten er det oplagt at opholde sig ude i den skønne natur og opleve naturens balance, der hjælper os med at finde tilbage til vores egen naturlige balance...


SHANTI RETREAT ligger på Langeland i naturskønne omgivelser og består af flotte historiske bygninger samt en dejlig have med gamle frugttræer og et væld af smukke blomster og planter. ”Shanti” stammer fra sanskrit og betyder fred og indre ro. Som navnet antyder er rammerne her på Shanti Retreat perfekte til fysisk og mental rekreation.


gården består af 14 værelser, der fordeles efter først til mølle-princippet.

med plads til 21 på holdet vælger de fleste at bo alene til blot 75 kr. mere pr. døgn - men man kan også dele - alle rare moderne værelser med badeværelser/wc på gangen.


Shanti Retreat har en stor yogashala på 140 m2, en spisestue, hvor der kan sidde op til 30 personer samt en rummelig dagligstue med pejs. Der er et stort køkken med spiseplads, et tekøkken og 4 badeværelser, som vi deler med mulighed for enkeltværelse, delt dobbeltværelse samt et enkelt 3-sengsværelse. 


Shanti Retreat er bogstavelig talt skabt til formålet, som en vesterlandsk ashram, så alle indendørs områder er skofrie og vi anbefaler at medbringe tykke sokker eller indesko til at hygge indendøre.


vi håber, at vejrguderne vil være med os, så efteråret stadig vil byde på mildt vejr med gyldne farver og vi også kan komme ud og nyde den skønne have og omgivelserne i den forfriskende danske natur.


ophold:

prisen pr. overnatning er 400 kr. pr. person pr. døgn inkl. slutrengøringstillæg, sengelinned  samt varmetillæg med opvarmning af yogashalaen.

enkeltværelsestillæg kr. 75.
opholdet betales ved bankoverførsel 3 uger før.

derudover kommer transporten til og fra Langeland og fuld kost, der betales med mobile pay direkte til kokken = 250 kr. i døgnet.


PRIS

selve kursus:

2.100 kr for 1 weekend/de første dage

pr efterfølgende dag kr. 700
4.000 kr. for en uge
5.000 kr. for hele perioden = 9 dage

certifikat udstedes ved 50 timer
nærmere info fås
her


HVEM

alle uanset baggrund og niveau kan deltage - begge køn er velkomne!


HOLDETS STØRRELSE

plads til max 21 på holdet

 

YOGAFORM

meditativ yoga


TILMELDING

tilmelding sker ved indbetaling af depositum = kursets pris på

reg.nr. 0516 og kontonr. 0000227731

angiv E-MAIL + dato

 

AFMELDING

- op til en måned før kursets start tilbagebetales depositum minus 15% i administration

- mindre end en måned før refunderes 50% af depositum ved afmelding

- mindre end to uger før kursets start betyder hele depositum er tabt