www.balancen.net © 2010 • www.yogabalancen.net 

hvorfor?

mange har opdaget den fordybelse, man kan få,
når man over en kort
periode med daglig yoga
kun har sig selv i fokus…



                            



mere om de forskellige destinationer på

www.yogabalancen.net

 

 

AV! MIN TAND!
 
Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke altid været den flittigste besøgende i tandlægestolen. I år 2000, da jeg var midt i 50'erne, ofrede jeg dog en mindre formue hos en dygtig svensk tandlæge. Han ordnede "stort og småt", - og heldigvis stod alle mine bisser til at redde. Efter flere besøg var mine tænder i fin stand, og jeg drog derfra med instrukser om grundig tandpleje, der bl.a. indebar rensning mellem tænderne efter hvert måltid med den korrekte størrelse på de små "flaskerensere" samt brug af el-tandbørste. Det fulgte jeg til punkt og prikke. Ikke desto mindre opstod der langsomt over en årrække en tiltagende ømhed i tandkødet, når jeg tyggede.

Jeg startede til Yoga hos Britt. Blev hurtigt en dedikeret elev og deltog i en af hendes Sundhedsdage: "UDRENSNING" med (for mit vedkommende) ca. 18 krus saltvand, og så skulle tarmene være så rene som hos en nyfødt (kan varmt anbefales!). Men udover denne indre "storvask" blev vi belært om sund livsstil, herunder mundhygiejne: Olietygning i ca. 20 minutter med økologisk solsikkeolie, efterfulgt af grundig tandbørstning med 1 dråbe tee-tree oil og urtetandpasta og tilsidst tungeskrabning. WAUW! Så var munden frisk og ren. I starten gjorde jeg det dagligt. Herefter - og stadig - ca. en gang om ugen. Langsomt fortog ømheden sig i gummerne.

Da jeg et par år efter sundheds-seancen hos Britt besluttede at immigrere til varmere himmelstrøg i det sygræske ø-hav (jeg endte på Symi, hvor jeg nu skriver fra) skulle både læge og tandlæge frekventeres for tjek og div. prøver og undersøgelser. Den "nye" tandlæge tog et par røntgenbilleder for at se, hvordan det stod til med tandrødder og gummer. Jeg fik mumlet noget om, at hun ikke skulle begynde at rense tandkødet på den traditionelle makabre måde med smerte og blodbad. Det klarede jeg selv. Jeg tror, hun overhørte det lidt (ja ja, lad os nu se!). Ved nærmere eftersyn blev hun dog mildt sagt både forundret og meget imponeret. "JAMEN! DU HAR JO HAFT BEGYNDENDE PARADENTOSE. MEN DET ER KURERET, OG JEG HAR ALDRIG SET SÅ FINT TANDKØD!" Med forventning om skepsis forklarede jeg hende "trylleformularen". Hun var heldigvis modtagelig og sagde oven i købet, at det ofte var de enkleste ting, der virkede. Så bad hun mig nøje forklare processen. Hun studerede interesseret indholdsfortegnelsen på min tandpasta (som kan købes hos en indisk grønthandler på Nørrebrogade i Kbh.) og mente bestemt, at en af ingredienserne var udvundet fra et træ i et U-land (jeg kan desværre ikke huske hvilket), hvor hun selv havde virket som tandlæge, og hvor befolkningen tyggede grene fra dette træ som en form for "tandbørstning". Og jeg slap for den pinefulde rensning. Det var totalt unødvendigt!

Sidste år i november (2011) læste jeg en artikel på nettet af professor Palle Holmstrup, afdelingerne for paradontologi ved København og Aarhus Universitet om problemerne med paradentose, og hvor skidt det stod til med ældres tænder. Desværre fik jeg aldrig kommenteret på den. Nu håber og tror jeg bare, at "min" tandlæge i Espergærde hjælper sine kunder med et godt råd!

I hvert fald 1000 tak til Britt for dette - og mange andre - fantastiske input og råd og vejledning om vejen til en sund sjæl i et sundt legeme. Og på gensyn på Symi, hvor jeg hver gang glæder mig til et givende samvær med yoga- og solhungrende kursister i min lille Pedi Bugt.

Varme solskinshilsner fra Nina                 
 med solopgangen over pedi  bugt

  

på besøg hjemme hos Nina (i midten)
nina som lokalguide



yoga på taget til solopgang