KANEL
Cinnamomum ceylanici
sætter gang i fordøjelsen og virker smerte- og spændingsdæmpende.

Kanel kan øge kroppens sensitivitet overfor insulin, dvs. patienter med milde tilfælde af sukkersyge kan have brug for mindre insulin og i bedste fald blive medicinfrie, hvis de får kanel.

Der er flere krydderier, der påvirker os, så vi kan omsætte sukker mere effektivt og således har brug for mindre insulin. Kanel virker af alle krydderier i den forbindelse stærkest, men både fx nelliker, gurkemeje og laurbærblade har samme effekt.

Kanel kan anvendes i smoothies, marmelader og frugtsafter, samt det meste bagværk, grød og selv i wokmad eller indiske chutneys, masalas og curries, hvor man indimellem kan være så heldig at støde på en hel kanelstang. 

Selvom inderne og singhaleserne fra Sri Lanka generelt konkurrerer - som gode naboer nu engang gør - så foretrækker inderne selv den kanel, der kommer fra Sri Lanka. Derfra har kanelen også sit latinske efternavn, ceylanici fra det gamle Ceylon. Den er mest aromatisk, mere porøs og delt op i mange lag i modsætning til den indiske, som er hårdere, sejere og tydeligvis en del af træets bark. 

Kaneltræer bliver op til 12 meter høje og alt på træet både blade, blomster og så selvfølgelig barken dufter stærkt aromatisk. 

De gamle ægyptere kom kanel i deres bedste parfumer og brugte den i krydderiblandinger til mumificering.

I arabiske lande, når vejret er køligt, bruger man stadig kanel til en opvarmende drik.

Inden for ayurvedisk medicin anvendtes kanel til at styrke hele organismen, fremme fordøjelsen og medvirke til en bedre optagelse af andre næringsstoffer.

Inden for kinesisk medicin bruges kviste mod kolde hænder og fødder og kanelbark til at give varme i kroppen.